Historien om Inner Wheel rosen
Da Kalmar Inner Wheel Klub i Sverige blev chartret den 31. oktober 1957 foregik det ved en højtidelighed i kirken.
Klubben fik selvfølgelig mange gaver, og ved denne lejlighed overbragte en præsident fra en af de svenske klubber en flot rød rose, da der ikke var midler til en gave.
- Måden det blev gjort på betog alle.
Den daværende præsident fra Assens Inner Wheel Klub Emma Kragh, der deltog i festlighederne i Sverige, blev så begejstret, at hun straks optog ideen med at give en rød rose ved særlige lejligheder, f.eks. præsidentskifte og ved medlemsoptagelse.
Denne skik har som bekendt fået stor udbredelse.
Pudsigt nok betragtes skikken, der begyndte i Sverige i dag som en dansk opfindelse.